'

= ( 1 )

Mit kemiske liv

Det er altid godt at have nogle at lege med, især når man er et enkeltmandsfirma, hvor det ellers godt kan blive noget ensomt ind imellem. Vekselvirkningen med at arbejde alene – og på hold – er super fin for mig.  Og jeg er på udkig efter dygtige folk. Jeg har spottet Nanna Hillig ud på mit kursus ” Få succes med din forretning – fortæl historier i levende billeder, som jeg holder for Dansk Journalist Forbund, og Nanna og jeg skriver på nogle programideer til DR2.

VI sender to af sted og får ja til et DR2 tema  ” Mit kemiske liv , og næste ja til “fri mig for børn”, som vi forhandler videre om.

“Mit kemiske liv” handler om et super vigtigt emne, nemlig om alle de hverdagskemikalier vi omgiver os med, optager i vores kroppe, og  giver videre i en graviditet til vores ufødte børn. NosyKat laver en stor undersøgelse, (hvad der viser sig at være den største undersøgelse nogensinde), af to gravide med blodprøver og urinprøver før og efter de har født. De to kvinder lever forskelligt. Den ene spiser udelukkende økologisk og køber kun svanemærkede produkter den anden blander det konventionelle og økologiske . Og vi tester forskellene.

Temaet er kompliceret stof, men netop ved at følge de to gravide får vi det gjort menneskeligt og identifikationsskabende. Og pointerne er ikke til at tage fejl af; de hormonforstyrrende stoffer er meget farligere for os mennesker, end vi går og tror.

mit_kemiske_liv-1024x573

Efter det her tema er jeg i hvert fald begyndt at tænke rigtig meget over det med emballager og hvad vi omgiver os med og putter i munden. Til rimelig stor irritation for min 10-årige søn der bare gerne vi have en flot fodbolddrikkedunk, og ikke en kedelig sund en af slagsen fri for kemikalier.