'

= ( 1 )

Julemærkehjemmet, TV2

Hvor er der mange børn og unge der lider af mindreværdsfølelser og ikke synes, de er gode nok. De føler sig anderledes – og når man er barn og ung er det det værste man kan udsættes for – følelsen af at være anderledes og ikke ligne de andre. I efteråret producerede jeg en dokumentar for TV2 sammen med Monday Media, der blev sendt i december.  Det var hjerteskærende at høre søde skønne børn som Laura, Emma-Sophie og Lucas fortælle ærligt og åbent om de svære følelser og oplevelser, der ligger bag et ophold på julemærkehjemmet. Følelserne var i nogen tilfælde  så svære at selvmordstanker og besøg på børnepsykiatrisk afdeling også bliver en del af teenagelivet.  Sådan skal det ikke være. Hvordan får vi vores børn og unge til at tro mere på de indre værdier og ikke så meget på de ydre ?  Stor respekt har jeg overfor det meget professionelle personalet, der var på julemærkehjemmet Kildemose. Her mødte jeg en flok engagerede pædagoger der brændte for deres vigtige arbejde – at hjælpe de her børn til at lære at tro på dem selv, at fokuserer på deres succeser og dermed stille og roligt give dem mere selvtillid og selvværd.