'

= ( 1 )

Fra munk til rejsekonge

Burma. Alene navnet har altid haft en klang af magi og eventyr og et land, jeg i mange år har haft lyst til at besøge INDEN det blev helt overrendt af turister. Og da jeg falder over bogen Ashins Forår, fremragende skrevet af Journalist Christina Lund Sørensen, er jeg ikke i tvivl. Hende vil jeg gerne lave noget journalistisk med – om forandringerne i Burma.

Det lykkes os at finde en fantastisk historie. Hendes gode ven, munken Ashin, vil ikke længere være munk – men starte et rejsebureau. Og der er også en kvinde, der spøger i kulissen.  De nye vinde, der blæser ind over landet med reformer, giver Asin håb og mod. Måske behøver han ikke længere være munk ? Måske kan han følge sine inderste drømme om kærlighed og frihed? Vi søger Danida om udviklingspenge og får dem. Vi tager til Yangoon og begynder at filme.

Men der sker noget med vores hovedperson. Med kameraet tændt bliver han usikker. Hvad kan han sige, hvad kan han ikke? Vi får fornemmelsen af, at landet har langt igen hvad angår åbenhed, demokrati og ytringsfrihed. Vi bliver desværre nødt til at stoppe vores projekt. Ashin føler sig ikke sikker med et filmende kamera i ryggen ude på gader og stræder. Og så kan vi desværre ikke fuldføre vores dokumentar, der ellers ville have været blevet en fremragende dokumentarfilm. Tak til Danida for bidraget og fordi de troede på vores idé. Men nogle gange lykkedes selv de mest fantastiske historier alligevel ikke.

IMG_4075

Her er det billede af vores udstyr på hotelværelset. På grund af varmen stod vores batterier af hele tiden og vi måtte konstant købe nye!